Ny relæbox løsning dækker også DV9699
Første installation med ICP-CON har nu kørt fint i en uge. Det er tidligere annonceret, at den nye løsning erstatter de 3 udgåede Danvægt relæbox typer, DV9630, DV9640 og DV9650 – men også den lille analog-konverter DV9699 er omfattet af ny løsning. Den gamle DV9699 lavede en kombination af 4 relækontakter om til et 0-10V signal i 16 step (når nul medregnes). Løsningen, der stammer fra 90-erne, var begrundet i, at de daværende ADAM analogmoduler var for langsomme til doseringssnegle. Det nye ICP-CON er med modulet I7021 hurtigt nok til selv 30 Hz apps, så ved ny løsning erstattes 1 stk. DV9699 med 1 stk. I7021 og de 4 relækontakter, som DV9699 brugte, frigives til andre formål.
Der vil i løbet af den næste måned blive uploaded gør-det-selv vejledninger til denne hjemmeside.